Innovation og validering 
C.C.JENSENs avancerede testfaciliteter


Hver dag bliver det mere og mere vigtigt at sikre, at ren og tør olie flyder gennem dine produktionssystemer, både på grund af krav til optimal driftssikkerhed med lave vedligeholdelsesomkostninger og øget fokus på miljø.

På C.C.JENSENs testcenter er en stor gruppe ingeniører og designere i gang med at udvikle og teste forskellige oliefiltreringsløsninger, som matcher det globale markeds specifikke krav. På grund af den brede vifte af forskellige olietyper og anvendelsesmuligheder, der findes, har disse løsninger en meget høj grad af kompleksitet.

For at kunne udvikle et nyt produkt er vi nødt til både at forstå kundernes miljø og deres produktionssystemer. Vi overvåger og simulerer temperatur, tryk, flow, oxidation samt størrelsen og typen af slidpartikler, hvilket giver data, vores ingeniører har brug for, når der skal designes et oliefilter. Internt gennemfører vi kortvarige test af effektiviteten ved filtrering af partikler og vand og længerevarende test af stabilitetsevnen og snavskapaciteten. Der benyttes et stort antal onlinesensorer under tests, herunder partikeltællere, vand- og oxidationssensorer. Vi kan gennemføre afprøvninger for vores kunder, hvilke så præcist som muligt simulerer deres reelle praktiske anvendelser.

I mange år har markedet anvendt testmetoder udviklet til tyndt foldede filtermedier, f.eks. ISO 16889 multipass test. Da disse test ikke er velegnede til den dybdefiltreringsteknik, der anvendes i CJC® Filterindsatse, har vi været nødt til at udvikle helt nye og unikke standardtest af offlinedybdefiltre, som viser CJC® Filterindsatsenes enestående filtreringsevner. Den største fordel ved CJC® Filterindsatsen er det enorme overfladeareal. Olieflow og partikler bliver meget jævnt fordelt, hvilket sikrer en stabilt lav hastighed gennem filtret. Derved opnås optimal tilbageholdelse af partikler, samt den unik store snavskapacitet.

Vi tester vores oliefiltre med mange forskellige typer olie, lige fra dieselolie til gearolie, så vi kan garantere, at det oliefilter, vi monterer, er det rette til den pågældende olietype. For fuldt ud at forstå processerne, gennemfører vi tribologiske test af slid, slitage, klæbeevne, træthed, friktion m.v.

Desuden har vi støttet forskellige masterprojekter i samarbejde med Syddansk Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Simac.