Hvornår har du sidst udskiftet filterindsatsen?
CJC® Filtre skal have nye filterindsatse mindst en gang om året for at sikre
ren og tør olie
Nem at udskifte – men svært at huske
Det er nemt at udskifte en filterindsats – det svære er at huske at gøre det fra det ene år til det næste. Derfor har vi udarbejdet den her memo-folder og mærkat som en lille påmindelse.
Hjælp dig selv med at huske
Dette mærkat hjælper dig med at huske at udskifte CJC® Filterindsatser – på rette tidspunkt!
Du skal bare sætte X, når du udskifter de snavsede og mættede indsatse med nye og rene CJC® Filterindsatse eller ved opstart på et nyt CJC® Oliefilter
80 % af alle olierelaterede systemsvigt skyldes forurening af olien
Du kender sikkert CJC® Finfiltrene, der fjerner partikler, olienedbrydning og oxidationsrester samt vand fra olien.
Det renhedsniveau, du opnår med CJC® Filtre, betyder, at den forventede levetid på maskinkomponenter og olie kan blive forlænget med en faktor 2-10. Fordelene er bl.a. billigere vedligeholdelse, større produktivitet og lavere energiforbrug.
Filterindsatse skal udskiftes mindst en gang om året
For at opnå ovennævnte fordele skal filterindsatserne udskiftes mindst én gang om året på grund af ophobede olienedbrydningsprodukter (oxidation m.v.) – uanset hvad manometret/tryksensoren viser. Ellers reduceres filtrets effektivitet, og risikoen for nedbrud eller fejl på komponenter i oliesystemet vil stige betragteligt.
Viser trykket om filtret er fyldt?
Manometret oven på CJC® Filteret angiver, om filterindsatsen snart skal udskiftes på grund af den absorberede mængde partikler og vand – men trykket angiver ikke mængden af olienedbrydningsprodukter (oxidationsrester, fernis osv.). Det er derfor, filterindsatsen skal udskiftes mindst en gang om året – også selvom trykket endnu ikke er forøget med 1,5 - 2 bar.
Hvorfor bør man bekymre sig om oxidationsrester?
Det er nemt at forestille sig olieforurening på grund af partikler og vand. Men hvad med olienedbrydningsprodukter (oxidations, slam osv.)? Kort sagt indebærer de en række reaktioner, der danner syre- og polymeriserede forbindelser, der igen danner harpiks- eller fernisaflejringer på metaloverflader i oliesystemet – hvilket kan give masser af besvær!
Kontrollér oliens generelle tilstand
Kontakt C.C.JENSEN, hvis du er bekymret over den generelle tilstand af din olie. En test vil vise, om oliens tilstand er OK – eller om den er forurenet af partikler, olienedbrydningsrester eller vand.
Bestil brochurer eller andre CJC-oplysninger ved hjælp af formularen Anmodning om oplysninger i vores Værktøjskasse til højre.